Hjemmets ven – få hjælp til at klare rengøringen

For mange familier er hverdagen travl, og der er hele tiden ting, der skal nås. Mor og far skal på arbejde, børnene skal i børnehave, skole, osv., og herefter skal der handles ind, læses lektier, laves aftensmad samt at der skal være plads til diverse fritidsaktiviteter. Den daglige eller ugentlige rengøring kan derfor være en stor udfordring.

Hjemmets Ven

Gør livet nemmere for dig og din familie – hjemmets ven giver en hånd med

Når weekenden endelig står for døren drømmer mange om at kunne læne sig tilbage og slappe af. Tøjvask, rengøring og andre pligter i huset tillader dog sjældent meget afslapning. Derfor kan det være en stor fordel med en hjemmets ven i form af en rengøringshjælper, der f.eks. kan komme én gang om ugen, og sørge for det vigtigste, dvs. tørre støv af, støvsuge, vaske gulv, gøre badeværelse rent, m.m. Eventuelt kan man også få hjælp til tøjvasken, hvis den hober sig op. Selv om hjemmets ven kun vil være til stede nogle få timer om ugen, så kan det gøre en kæmpe forskel for hele familien, da der vil være overskud og mere kvalitetstid, og man vil ikke have de huslige pligter konstant hængende over sig som en sort sky.

Hvor finder man en hjemmets ven?

For mange ældre er det nødvendigt med en ekstra hånd til dagligt, og de får hjemmehjælp via kommunen. Er man en børnefamilie kan man nogle gange hyre rengøringshjælp via et firma, der kommer ud, og medbringer alt det nødvendige til at udføre opgaven. Man kan også kontakte en privat person, der tilbyder deres assistance til rengøring og andre praktiske opgaver i hverdagen. På denne måde vil det altid være den samme person, der kommer i ens hjem, og man vil kunne skabe et personligt forhold til hjemmets ven.